Nyhedsbrev uge 37, 2022

Oprettet d.

Nyhedsbrev uge 37, 2022

 

Kære medlem af Dansk Selskab for Sygeplejeforskning

Vi håber at alle har haft en dejlig sommer. Hermed nyheder og informationer fra selskabet,
du kan orientere dig i.


Tilmelding til temadag om fondsansøgning og strategisk økonomisk planlægning
"Først til mølle" princippet gælder for tilmeldingen til kurset, der afholdes d. 24. november
2022 på Aarhus Universitet. Formålet med kurset er at give et indblik i, hvad en god
fondsansøgning skal indeholde. Der bliver mulighed for at arbejde med egen fondsansøgning.
Oplægsholderne bliver forskningsrådgiver Birgit Christensen fra Forskningsstøtteenheden på
Aarhus Universitet og professor Pia Dreyer fra Aarhus Universitetshospital. Birgit Christensen
har bl.a. viden omkring at identificere finansieringskilder og forskningsprogrammer,
skræddersy ansøgning til det enkelte opslag, skabe struktur og overskuelighed og udarbejde
budget. Pia Dreyer er medlem af Novo Nordisk Fondens Komité for Sygeplejeforskning, der
vurderer og udmønter fondsbestyrelsens bevillinger til støtte af projekter og stipendier inden
for sygeplejeforskning i Danmark.
Pris: 200 kr. for medlemmer og 400 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding foregår via hjemmesiden og senest d. 10. november.

 

5th Nordic Conference in Nursing Research - sæt kryds i kalenderen!
Konferencen afholdes d. 2. – 4. oktober 2023 i Reykjavik på Island.
Temaet er "Methods and Network for the Future"
Deadline for indsendelse af abstracts er 15. marts 2023 Abstracts

 

Tidsskriftet Nordisk Sygeplejeforskning
Husk at selskabets tidsskrift publicerer videnskabelige artikler. Tidsskriftet, som udgives i
samarbejde med det Norske Selskab for Sygeplejeforskning, udgives nu ”online first” og er
indekseret i bl.a. CINAHL, SveMed+, Google Scholar, Ebsco Discovery Services, Web of
Science: Emerging Sources Citation Index (ESCI) og Primo Central Index (Ex Libris) / Oria.

Ønsker du at publicere dit speciale, er dette måske stedet.

 

Deltag i "Den videnskabelige skrivekonkurrence – Excellent Nursing Research”
Nordisk Sygeplejeforskning afholder igen artikelskrivningskonkurrence i samarbejde med 5th
Nordic Conference in Nursing Research i Reykjavik i 2023. De godkendte artikler publiceres i et
særnummer af tidsskriftet i efteråret 2023 og vinderen kåres under konferencen.
Artiklen skal skrives på engelsk og deadline for indsendelse er 31. december 2022.
Konkurrence betingelser findes på Betingelser

 

Ph.d.-listen
Vi opfordrer til stadighed sygeplejersker med en erhvervet ph.d.-grad til at henvende sig for at
komme på ph.d.-listen. Kender du nogen, der ikke ved, at de kan henvende sig for at komme
på listen, så sig det endelig videre.
Du kan tjekke listen her: Tjek listen

 

Ricoeur-læsegruppen
Læsegruppen er godt i gang og har afholdt et tredje møde. Læsegruppen har 19 aktive
medlemmer og er en blandet gruppe af både nye og erfarne kvalitative forskere. Det er stadig
muligt at tilmelde sig for at få et anvendelsesorienteret fokus på Ricoeurs forfatterskab og
tekster i sygeplejeforskningen. Hvis du vil deltage skriv da en mail til Louise Abildgaard Møller
på lorasm@rm.dk. Det er gratis at deltage.

 

Online skrivekursus
Vi har fået forespørgsler om online skrivekursus til foråret. Det er endnu ikke fastlagt, men
hold øje med hjemmesiden.

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning