Alle vores medlemmer ønskes godt nytår!
Generalforsamling afholdt online 25. jan 2021
Der var afholdt generalforsamling online den 25. januar med 19 online deltager, se formandens beretning på http://sygeplejeforskning.dk/generalforsamling1/
Ny kvinde i bestyrelsen: Louise Rasmussen fra Aarhus
Louise er cand. cur og ph.d.-studerende på neurologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. I mange år har Louise arbejdet som sygeplejerske, klinisk vejleder og oplærings-og introduktions ansvarlig. Som bestyrelsesmedlem glæder Louise sig til at være med til at sætte fokus på sygeplejeforskning og sygeplejerskers forskeruddannelse. Som sygeplejerske har Louise erfaret, at vejen ind i sygeplejeforskning så vel som forskningsverden i sig selv kan være både snørklet og svær at gennemskue og til tider ensom. Derfor er Louise motiveret for at skabe et miljø, hvor sygeplejersker, der drømmer om eller brænder for forskning i sygepleje, kan dyrke et netværk præget af sparring. Ydermere er Louise optaget af at styrke samarbejde og netværk inden for sygeplejeforskning og har været involveret i et nordisk initiativ med fokus på forskning indenfor den kommunale sygepleje.
Start på Online skrivekursus er udsat til marts grundet arbejde i Covid-beredskabet
Vi har valgt at udskyde første kursusdag i skrivekurset grundet arbejde i beredskabet og med vaccinationsindsatsen. Derfor er det stadig muligt at tilmelde sig til de sidste pladser på onlinekurset. Uagtet om du vil skrive en kvalitativ eller kvantitativ artikel, så kan du på kurset få vejledning til at komme i mål med et færdigt manuskript til efter sommerferien. Tilmelding sker ved at købe kurset i vores webshop – mere information findes på http://sygeplejeforskning.dk/kursus-i-artikelskrivning-2021/.
En ny redaktør til Nordisk Sygeplejeforskning er fundet
Den nye redaktør er Connie Berthelsen forskningslektor i klinisk sygepleje fra Sjællands Universitetshospital, som tiltræder stillingen den 1. februar 2021.
Venlig hilsen fra Dansk Selskab for Sygeplejeforskning